boyfriend shirt & diy skirt

IMG_1000 IMG_0999Her er et par outfitbilleder fra i dag. Hold op hvor er vejret bare dejligt – man kan virkelig mærke, at foråret er på vej! Kan i huske da jeg forleden lavede et indlæg over ting fra h&m jeg ønskede mig? Deriblandt var der et par vildt fede brune ruskindssko som kun ville gøre gode ting for ethvert outfit. Lige præcis dem kunne jeg ikke finde, da jeg var i h&m forleden, men derimod fandt jeg disse fine brune støvler i stedet, som endda kun kostede halvdelen af prisen. Jeg synes, at de er så fede, og har den perfekte brune farve, som passer til alt. Derudover har jeg min fine stribede trøje på, som jeg snuppede fra min kærestes skab forleden – den passer altså mig meget bedre! Nederdelen er en jeg selv har syet ud af et gammelt partisaner tørklæde, og synes det ser så fint ud når jeg mikser den med den stribede trøje. Elsker at mikse mønstre på den måde. Nu skal jeg lave noget matematik, og senere vil jeg tjekke ind og vise jer et meget spændende køb jeg gjorde mig i dag fra en secondhand designerbutik – i kan godt glæde jer!

oscars 2015 – favorite red carpet dresses

Var der nogen af Jer der så Oscar-uddelingen i går? Jeg har de seneste år siddet med øjnene limet fast på skærmen, men var i år forhindret fordi jeg skulle op klokken 6 i morges, og være klar til en dag fyldt med matematik.. Jeg foretrækker smukke kjoler over integralregning til enhver tid! Jeg synes, at der er noget fortryllende over Oscar-uddelingen, og er altid meget spændt på, hvilke dygtige kunstnere der vinder de forskellige kategorier, og sidst (men ikke mindst) at se, hvilke smukke kjoler der bliver vist frem på den røde løber. Nedenunder har jeg udvalgt de kjoler, som jeg synes var de smukkeste til dette års Oscar-uddeling – hvilke kjoler var Jeres favorit?
Hav en rigtig dejlig aften!
xx Julie
128191_annakendrick oscar3 rs_634x1024-150222165857-634-jennifer-lopez-oscars 32582520-POLFOTO_46367576 oscar7gty_464158304_71052620

lifesaving lipbalm – origins lip remedy

or_0H8F01_300

Den aller, aller bedste læbepomade jeg nogensinde har prøvet, er denne fra Origins. Det var faktisk en af de ting, jeg fik i min adventskalender fra Matas til jul, og jeg fik den først hevet frem her forleden da jeg (virkelig) havde brug for en læbepomade (en stor tak til det tørre, kolde vejr for flotte sprukne læber!) Grunden til, at jeg først hev den frem forleden, er at den udseendemæssigt umiddelbart ikke sagde mig noget. Jeg har haft et par lip glosses fra forskellige mærker med den slags “tube” som åbning, og det har bare aldrig fungeret for mig. Jeg kommer altid til at trykke for hårdt på den i min iver for at få noget ud, og det ender med at halvdelen af læbeproduktet lander inde i min mund. Forleden gav jeg dog denne chancen, da jeg kun har positive oplevelser med Origins produkter, og jeg blev så overrasket. Jeg har aldrig haft en læbepomade, der føles så blød på læberne. Det er ligesom at have balsam på læberne, og den fugter læberne virkelig hurtigt og effektivt. Jeg tager et godt lag på mine læber om aftenen inden jeg går i seng, og er hver morgen vågnet med fine u-sprukne læber, som gør at læbestiften ikke sidder i “revnerne” efter 10 minutter! Origins, I har gjort det igen!

 

 

3 smukke items fra h&m

Jeg ville elske at eje alle 3 nedenstående items, som alle er fra H&M. Jeg er blevet helt vild med denimnederdele, og denne er så fin med dens midi-længde og de søde knapper foran. Da jeg spottede blonde-bh’en på H&M’s hjemmeside måtte jeg klappe i mine hænder (okay, måske klappede jeg ikke ligefrem, men glad, dét blev jeg!). Jeg synes at H&M’s udvalg af undertøj går op og ned, men lige for tiden er der virkelig meget fint undertøj, og denne bh er igen undtagelse! De brune ruskindsstøvler ville heller ikke være dårligt at eje, da de kan gå til alt tøj – både kjoler, nederdele og bukser. Jeg må vidst lige smutte forbi en H&M en af dagene. God aften til jer!
hmprod
hmprod1 hmprod2

i need # lala berlin

Uh, hvor har jeg bare lyst til at investere i et af de smukke tørklæder fra Lala Berlin. Jeg synes, at de har de smukkeste mønstre og så fås de jo i alverdens farver. Jeg er endnu i tvivl, om jeg vil investere i et, da der er så mange københavnerpiger der render rundt med dem om halsen (men de ser jo så brandgodt ud!) Nedenunder har jeg samlet et par billeder hvor tørklædet er stylet på forskellige måder af henholdsvis vores smukke danske model Caroline Brasch, og de to smukke bloggere Maria Kragmann fra lavishlavish og Funda fra bloggen by Funda, og hvem vil ikke gerne ligne dem?
lala_berlin1 lala berlin2 lala berlinNu er spørgsmålet bare: hvilken farve skulle jeg købe det i? Jeg tænker, at det enten skulle være det lysegrå, mørkegrå eller det brune, men er i tvivl! Hvilket Lala Berlin tørklæde er Jeres favorit?
6121000022 lys grå_1 plo_city_1(1) eccace4cc76fb36e34ee9f4d20fe3fab

savner sommer

IMG_2176IMG_1105 IMG_1106 IMG_1113 IMG_1120 IMG_1138 IMG_1172 IMG_1859 IMG_1249 IMG_2252 IMG_2361På triste og kedelige vinterdage som disse, savner jeg sådan varme og sommer. Mit humør bliver virkelig nemt påvirket af, hvordan vejret er, og i dag har mit humør været fuldstændig i bund. Jeg savner sol, varme, lune aftener, sommerkjoler, strandhår, kolde drinks, duften af solcreme og boglæsning på terrassen.. Derfor glæder jeg mig sådan til sommerferien 2015, for der rejser jeg og min familie ned til vores sommerhus i Sydfrankrig i 3 heeele uger.. Dernede slapper jeg af på en helt anden måde end jeg gør herhjemme i sommerferien, da man fuldstændig gør det, man har lyst til. Man skal ikke have dårlig samvittighed over, at der roder på ens værelse og at man nok liige (burde) støvsuge, skifte sengetøj, gå i bad osv. Dernede hopper man i poolen så snart man har det for varmt, og man tager en sarong på om aftenen hvis det bliver lidt køligt. Jeg synes også, at vi kommer lidt tættere sammen som familie, da der blandt andet ikke er specielt god internetforbindelse, og sociale medier som facebook, instagram osv. derfor ikke er noget, man bruger tid på. Derimod er der en masse tid til at spille kort, bade, tage ud og sejle i kajak på de smukkeste floder, spise på hyggelige restauranter, tage på de fineste markeder og grine en masse sammen – og det glæder jeg mig sådan til. Tiden kan kun gå for langsomt!

STYLE CRUSH #ULRIKKE LUND

IMG_2647 IMG_9327 img4530kr IMG_9684 IMG_5436 IMG_1933IMG_3070IMG_1460-540x720IMG_0495IMG_0125IMG_0137IMG_2784IMG_52101

Den allerførste blog jeg begyndte at læse for mange år siden, var svenskeren Ulrikke Lund’s blog. Jeg har faktisk en mappe på min computer som hedder “Ulrikke Lund”, som er fyldt med billeder af de outfits, som jeg har fundet mest inspirerende gennem årene. Jeg synes, at hun har den flotteste og mest inspirerende stil. Hun kan få en ellers kedelig grå sweater til at ligne en million, og hendes talent til at style skinner igennem i hvert enkelt outfit. Derudover har hun det smukkeste hår og en beundringsværdig samling af smykker, tasker og sko, som er en blanding af highstreet og designerfund. Hun er desværre stoppet med at poste indlæg på sin blog, men man kan stadig klikke ind på den hvis man mangler lidt inspiration!

Floral skirts

IMG_0979 IMG_0988Denimnederdel: H&M/ Blomsternederdel: GENBRUG

Jeg tænkte, at jeg lige ville vise jer mine 2 nyeste nederdele til samlingen – nemlig disse to med blomster på (selvfølgelig). Jeg har længe gået og sukket efter en denimnederdel, og da jeg faldt over denne i H&M til 20(!?!) kroner, måtte den med det samme med mig hjem. Blomsternederdelen fandt jeg forleden i den lokale genbrug, og den har de skønneste forårsfarver og den perfekte midi-længde – lidt a la 70’erne. Dvd’en er en af mine yndlingsfilm, nemlig Prinsen af Egypten. Jeg så den så tit da jeg var lille, og får stadig kuldegysninger når de synger sangen “Når blot du tror”. Den må jeg vist liige sætte på igen (for en gangs skyld). God aften!

130215

IMG_0960 IMG_0966 IMG_0968Striktrøje: MANGO/ Skjorte: H&M/ Loafers: DEICHMANN/ Taske: BALENCIAGA/ Halskæde: PICO

I dag har jeg nydt min feriedag sammen med min mor og min ene lillesøster. Vi har været på Ro’s Torv, hvor vi kiggede på en masse fine ting vi slet ikke kunne undvære og spist en masse lækker cafémad. Ferie er det allerbedsteste jeg ved!

Beauty love

IMG_0943 IMG_0959Her er nogen af beautyprodukter, som jeg bruger meget for tiden. De er faktisk allesammen nogle som jeg har erhvervet mig indenfor de sidste to måneder, og jeg er så glad for dem.
De fleste makeupelskere kender nok allerede den smukke, smukke Virtual Domination Cheek Pallette fra NARS, som kom ud i December. I denne pallette er der hele 5 produkter til kinderne – den berømte og meget hypede bronzer Laguna, highlighteren Miss Liberty og de 3 blushes Deep Throat, Sex Fantasy og Final Cut. Jeg kendte allerede til Laguna og Deep Throat, men er så positivt overrasket over de to andre blushes og highlighteren! Det er de fineste farver og så er de virkelig pigmenterede. Og 420 kroner for 5 produkter fra NARS? Billigt billigt billigt!
Jeg har altid rakt ud efter min Studio Fix fra MAC hvis jeg havde brug for en pudder, men tænkte, at jeg havde brug for et andet og billigere alternativ, da der snart ikke er mere tilbage af min Studio Fix… Så kiggede jeg inde på ASOS, og faldt over pudderen healthy balance fra BOURJOIS, og den er SÅ god! Jeg vil sige, at den har en medium dækkeevne, og den passer bare så godt til min hud. Og så dufter den skønt!
Da jeg ledte efter en pudder på ASOS faldt jeg over to andre produkter fra BOURJOIS, nemlig blushen Jasper Rose og deres healthy mix serum foundation. Jeg har set en masse forskellige bloggere bruge den blush, og de har rost den til skyerne, og så røg den sørme også liiiiige ned i kurven…. Den har en virkelig fin og naturlig pink farve, hvor det ligner, at man har været udenfor og gå en lang tur i snevejret og fået fine lyserøde kinder, og dét kan jeg lide! Til gengæld dufter den lidt underligt, lidt ligesom ens mormors læbestifter hvis i ved hvad jeg mener? haha. Men hvis man ser bort fra duften, så er det altså en rigtig god blush til en helt fair pris. Jeg mener, at jeg gav lidt over 40 kroner for min, da der var tilbud på den.
Jeg har også købt 2 produkter fra MakeupOnline.dk – nemlig den røde lipliner fra Sleek i farven Chestnut, og lipglossen Chic fra Tanya Burr. Sleek overrasker mig igen og igen med deres billige makeup, og deres helt fantastiske produkter. Deres blushes er nogle af mine yndlings, og denne lipliner er ingen undtagelse. Jeg mener, at ens læbestift bliver meget flottere når man har brugt en lipliner, og denne rød/koral farve er et perfekt match til både mine røde og lidt mere orange læbestifter. Og så koster den 45 kroner. Win!
Jeg købte også den fine nude lipgloss fra Tanya Burr, som der også er mange bloggere der har skrevet om. Jeg er normalt ikke den store lipgloss-elsker, da jeg synes at de klistrer og får ens hår til at klæbe sig fast til ens læber hele dagen, men den her er faktisk rigtig god. Den er ikke særlig klistret, men føles lidt mere som en læbepomade, og så dufter den rigtig lækkert af jordbær.. mmh. Og det skal lige siges, at da jeg modtog pakken fra MakeupOnline var der pakket en lækker chokolade med ned i pakken, og selvom jeg bestilte den fredag aften, var den allerede fremme mandag morgen. Det er altså service så det vil noget.
Sidst men ikke mindst er der den flotteste og mest glitrende øjenskygge jeg nogensinde har set, og det er øjenskyggen fra Bobbi Brown i farven Cement. Der er et hint af farve i den, lidt taupe/grå/brun. Men der er så meget glimmer i den, og den passer perfekt sammen med min Paintpot fra MAC i Let’s Skate.
Det blev sørme en lang smøre om beautyting, men jeg håber, at der er nogen der synes at det er sjovt at læse om. Jeg synes i hvert fald at det er sjovt at skrive om. haha. Billederne er dårlige, men produkterne er gode! Hav en dejlig aften!

 

 

Older posts