ENDNU EN KJOLE

Opdateret for nylig11-008
Jakke: MESSAGE/ Kjole: NOA NOA

Forleden var jeg på pigetur med min mor og søster, og der var jeg hoppet i denne kjole fra Noa Noa, som jeg faktisk har fundet secondhand. Jeg er helt vild med printet og farverne, og glæder mig til at bruge den hele efteråret.

 

DRESS LIKE GIGI HADID

Skærmbillede 2016-09-29 kl. 15.46.01
Strik: HER/ Skjorte: HER/ Støvler: HER/ Solbriller: HER/ Taske: HER

Selvom Gigi Hadid’s outfit ovenover er virkelig afslappet, er jeg helt pjattet med det. Der er noget “I woke up like this” over det, og hun formår at få en oversize striktrøje til at se fuldstændig fantastisk ud. Jeg drømmer pludselig om lange ben, perfekt hud og lyst hår denne torsdag eftermiddag!

THE CHEEK(Y) MAKEUP DRAWER

Opdateret for nylig9-050

Mine yndlingsprodukter når det kommer til makeup, er dem man putter på kinderne – blush, bronzer, highlighter samt alt andet der glimtrer. I min makeupsamling har jeg meget både i den lave og høje ende af prisskalaen, men i skuffen med produkter til kinderne, er det primært de lidt dyrere mærker man finder. Mine favoritmærker når det kommer til blush er MAC, Nars og Sleek. Når det kommer til bronzers er mine favoritter fra Benefit, MAC, Estée Lauder og Bourjois, og når det kommer til highlighter er mine yndlings fra Urban Decay, MAC og Bobbi Brown. Jeg har lige set, at MAC er lidt af en genganger – men de produkter er altså også bare en sikker vinder! Hvilke mærker er jeres favoritter?

TONES OF RED, PURPLE AND PINK

Opdateret for nylig9-045
Skjorte: GINA TRICOT/ Nederdel: H&M/ Tørklæde: BURBERRY/ Støvler: PIECES

Således så jeg ud i lørdags, da jeg skulle ind og hygge og spise middag med min faster, far og søster. Jeg var iført min nye skjorte fra Gina Tricot, som jeg havde sat sammen med en lædernederdel og mit højtelskede silketørklæde fra Burberry. Da jeg smed en ordentlig håndfuld penge efter tørklædet sidste år var jeg i tvivl om, om jeg nu ville få brugt det nok – men det gør jeg heldigvis, og jeg er stadig SÅ glad for det!

MONDAY MOODBOARD

Opdateret for nylig9-047

I dag har det været mandag med stort M. Jeg vågnede med hovedpine og et ansigt så træt, at det ikke burde være lovligt at vise det frem i offentligheden. Jeg kom dog afsted i skole til noget gruppearbejde med min studiegruppe, og gik hjem og tog en ordentlig lur, selvom jeg egentlig burde have taget ned at træne. Nu er klokken så småt ved at slå 21, og jeg tror snart jeg lægger mig ind i sengen med en god bog og håber, at denne nats søvn bliver bedre end gårsdagens – og at mit ansigt er (bare en smule) pænere i morgen tidlig.

POLKA DOT JEANS

Opdateret for nylig9-046
Jakke: BIKBOK/ Bukser: SECONDHAND/ T-shirt: H&M/ Støvler: SECONDHAND

I går var jeg ude at gå en lang tur med min søster, og i den anledning fik jeg hende til at skyde disse outfitbilleder af mig. Jeg var iført mine prikkede jeans, som jeg efterhånden er blevet rigtig glad for, og som faktisk har fået en del komplimenter med sig. Nu står den på træning, og ellers står den bare på afslapning i aften. I må have en rigtig dejlig mandag!

SILKY TROUSERS & LEOPARD BOOTS

Opdateret for nylig9-044
T-shirt: H&M/ Bukser: SECONDHAND/ Støvler: PIECES

Er disse silkebukser ikke for fine? Jeg fandt dem forleden i genbrugen til den nette sum af 20 kroner – så kan alle ligesom være med. Jeg er slet ikke bukse-typen normalt, men synes faktisk at disse er super fine (og så er de så rare at have på) Jeg elsker, at de kan styles på 1000 forskellige måder. Både med en enkel t-shirt som her, men også til en striktrøje eller blondetop – så kan man være enten sporty, feminin og sexet alt efter anledning og humør ; )

KEA // DEN FØRSTE MÅNED

Opdateret for nylig9-043

I går var det præcis én måned siden, at jeg startede på mit drømmestudie, KEA. Til de af jer der ikke ved det, så studerer jeg til daglig til Designteknolog med speciale i Marketing & Communication Design – i kan læse mere om min lange vej til KEA lige her.
På den ene side er det ret vildt, at der allerede er gået en måned, men på den anden side føles det som om, at jeg har gået der i meget længere tid. Studiet er alt hvad jeg har drømt om, og mere til. Det er virkelig spændende, og jeg føler, at det er min store hobby, jeg nu bruger min hverdag på at studere. Vi er 4 design linjer derude – Fashion Management, Pattern Design, Sustainable Design og Marketing & Communication Design, og det første semester er alle 4 linjer blandet sammen. På den måde kan vi lære lidt af hinanden og få “the best of four worlds” ; ). Jeg har fået den bedste studiegruppe – alle er så søde, og det er så fedt at være et sted og i en gruppe, hvor alle er virkelig passionerede omkring det de laver. Der sker mange ting derude, og undervisningen er meget nuanceret. Blandt andet har vi løbende haft en masse eksperter indenfor branchen ude at holde forelæsninger – blandt andet om modetrends og tendenser samt om modens historie gennem de seneste 200 år – tænk at man kan kalde det for SKOLE(?!) Jeg er SÅ glad for mit studie og er ikke et sekund i tvivl om, at jeg er havnet på den helt rigtige hylde, og det giver mig virkelig meget motivation når det er svært at stå op en mørk og kold morgen!

Older posts