MY BIRTHDAY WISHLIST

wishlist

Jeg har fødselsdag om en måneds tid, og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele min ultimative ønskeliste med jer, ligesom sidste år. Der er både ønsker i den billige og dyre ende, og der er både lidt glitteri, lidt blomsteri og andre fine ting. Jeg elsker at lave ønskelister, og laver dem gerne flere måneder i forvejen – man kan jo alligevel aldrig huske hvad man ønsker sig når dagen nærmer sig!

  1. Denne gudesmukke strik med de fineste detaljer ved ærmerne fra Zara. (her)
  2. Jeg elsker at samle på mode- og beautybøger, og denne stilguide fra Danmarks ultimative blogger er selvklart på min ønskeliste! (her)
  3. Jeg har drømt om denne flotte bordeaux ruskindstaske fra h&m i lang tid efterhånden, og nu skal den altså snart blive min! (her)
  4. Jeg er en sucker for alt hvad der glimtrer og glitrer, og denne smukke ring fra hvisk er ingen undtagelse! (her)
  5. Et af mine største ønsker er kameraet fra Olumpus Pen, som også var på ønskelisten sidste år. Jeg mangler virkelig et godt kamera til at tage billeder til bloggen, og så har det oven i købet Wi-Fi – SÅ smart! (her)
  6. Jeg har skrevet om de fine hårbånd fra Anthropoligie flere gange på bloggen, og nu ønsker jeg mig (også) dette! (her)
  7. Denne fantastisk smukke kjole fra Ganni ønsker jeg mig SÅ meget. Jeg elsker blandingen af navyblå, bordeaux og lyserød som gør, at man kan bære den hele året rundt! Og så er der jo et fint blomsterprint på, som selvfølgelig ikke gør min begejstring mindre ; ) (her)
  8. Jeg ønsker mig altid en neglelak eller 5 fra Essie, da det bare ER de bedste af slagsen. Denne smukke blå én må meget gerne flytte ind i min samling! (her)

DRESSED AS FALL

opdateret-for-nylig11-025
Jakke: H&M/ Kjole: H&M/ Støvler: MANGO/ Hue: JUST FEMALE

Jeg er temmelig stor fan af farverne her i Sverige – og de bliver selvfølgelig udnyttet og kommer med på en masse outfitbilleder. I går skulle vi ud at gå en lang tur i et naturreservat, og her var jeg iført min midi-kjole fra h&m, som faktisk er en halvgammel sag efterhånden.

THE PERFECT BORDEAUX DRESS

opdateret-for-nylig11-024
Kjole: ELLOS

Hermed et par outfitbilleder fra vores første dag her i Sverige. Jeg elsker virkelig denne kjole – farverne og printet er så flot, og perfekt til denne årstid! Jeg stornyder denne ferie med min familie. Vi får spist en masse lækker mad, gået en masse ture og spillet en masse spil. I nat havde det været minusgrader, og derfor var der frost på græsset i morges, så hyggeligt. Winter is coming <3

SWEDEN MOOD

opdateret-for-nylig11-023
Alle billederne er fundet på Pinterest

I skrivende stund sidder jeg i en bil på vej til Sverige, hvor vi skal være i en hel uge sammen med en stor del af min fars side af familien. Det er noget jeg har set frem til i virkelig lang tid. Vi skal sove længe, gå ture, samle kastanjer, tage i små genbrugsbutikker, købe lösgodis – og selvfølgelig også et smut i IKEA ; ) Denne lille ferie er virkelig tiltrængt efter et par hårde uger på KEA, hvor der har været fuld drøn på. Det bliver så godt, så godt <3

GANNI WISHES

opdateret-for-nylig11-022
1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER, 7. HER, 8. HER, 9. HER

Hvis jeg pludselig havde små 10-15.000 som jeg ikke vidste hvad skulle bruges på af vigtige og ansvarlige voksen-ting, ville jeg investere dem alle i smukke items fra Ganni. Suk hvor er alt de laver bare pænt – de pæneste farver, snit, mønstre.. Jeg er især vild med nummer 1, men det kommer næppe bag på nogen efter at have set min seneste obsession med blå ; ) Den er i hvert fald på min ønskeliste!

PRETTIEST SHIRT EVER.

opdateret-for-nylig11-021
Skjorte: VINTAGE

Jeg har flere gange nævnt min begejstring for Alessandro Michele’s kollektioner for Gucci på bloggen. Så I kan nok regne ud hvor glad jeg blev, da jeg fandt denne skjorte i en genbrug forleden. Er den ikke f-a-n-t-a-s-t-i-s-k? Jeg synes simpelthen, at den er så smuk – nærmest et lille kunstværk i sig selv. Jeg vil style den med en højtaljet denimnederdel eller et par skinny jeans. Halleluja for genbrug!

 

THAT SUEDE JACKET

opdateret-for-nylig11-019
Jakke: H&M/ Trøje: MAGASIN/ Nederdel: H&M/ Støvler: MANGO

I anledningen af efteråret har jeg fundet en af mine yndlings frakker frem, nemlig denne smukke sag fra h&m. Selvom det bare er en tynd frakke, er den faktisk overraskende varm – der er endda plads til en lille striktrøje indenunder, hvis nu vejret viser sig fra sin ekstra kolde side!

MY LATEST SECONDHAND PURCHASES

opdateret-for-nylig11-017

Den trofaste læser ved, at jeg elsker at bruge min tid på at gå rundt i diverse genbrugsbutikker og lede efter skjulte skatte. Derfor tænkte jeg, at jeg ville vise jer nogle af de fine ting, jeg har erhvervet mig inden for de seneste to uger.

  1. Jeg troede det var løgn da jeg faldt over denne blondekjole fra Elsa Adams i den smukkeste mørkeblå farve. Selvom den umiddelbart er meget feminin med de elegante blonder, gør dens udskæring den mere hverdagsvenlig. I kan se den i aktion lige her.
  2. Denne jakke er nok den jeg er gladest for af de 4 køb. Jeg er forelsket i alt hvad der hedder tern i brunlige nuancer her til efteråret (og har længe sukket efter denne jakke) så da jeg fandt denne som mindede rigtig meget om den, slog jeg til. Den er til den lidt store side, men det gør ikke noget – så kan jeg nemlig have en strik indenunder.
  3. Jeg købte denne cardigan pga. stoffet, som jeg synes er mega sejt. Dog går jeg ikke så tit med cardigan, så jeg har planer om at sy den om til en skjorte.
  4. Surprise – endnu en striktrøje i de bærfarvede nuancer, som jeg er så pjattede med (se selv her , her og her). Den vil være perfekt indenunder jakken!

ALL BLUE, AGAIN

opdateret-for-nylig11-015
Strik: H&M/ Nederdel: & OTHER STORIES/ Taske: BY MALENE BIRGER/ Støvler: MANGO

Hvis man dømmer ud fra de sidste mange outfitposts skulle man tro, at jeg kun ejer blåt tøj – jeg ved ikke lige hvad der sker for det ; ) Men således så jeg i hvert fald ud i fredags. Jeg elsker kombinationen af en striktrøje i et lidt tungere materiale sammen med en nederdel i et lidt lettere materiale – det synes jeg ser så fint ud. Tasken fra Malene Birger har jeg virkelig også brugt meget og så elsker jeg, at den ikke er i den klassiske  sort/hvid farvekombination, som de fleste render rundt med.

Older posts