FAVORITES FOR MY HAIR

haircare

Jeg elsker at læse om andres favorit produkter, og derfor tænkte jeg, at jeg ville dele mine favorit hårprodukter med jer – favoritter, som faktisk ikke er så dyre. Jeg vasker mit hår ca. hver anden dag med shampoo og balsam fra Dove’s Pure Care serie, hvor jeg bruger den version til tørt hår. Produkterne har en virkelig blød og lækker duft, og efterlader mit hår helt gennemfugtet og meget rent (som er et plus, da jeg har tendens til hurtigt at få fedtet hår) En gang om ugen bruger jeg hårkuren fra Aussie, som jeg lader sidde et par minutter. Når jeg kommer ud af badet putter jeg et enkelt pump af hårolien fra Moroccanoil i håret, og reder det derefter igennem med min Tangle Teezer, som jeg har tyet til i en del år efterhånden – overvejer dog at investere i en Mason Pearson børste, men der går liiige lidt tid ; )

JO MALONE SCENT

jomalone

Jeg har haft et crush på det engelske brand Jo Malone i evigheder, og nu er de endelig kommet til København. Jeg har før nævnt min begejstring for deres dufte på bloggen – især Wood Sage & Sea Salt, og nu er den endelig min. Den har virkelig den lækreste duft, som ikke kan beskrives – en duft, som jeg aldrig bliver træt af!

MY EVERYDAY MAKEUP

everydaymakeup

Jeg er en rigtig beauty-holic og elsker at teste en masse forskellig makeup. Dog har jeg mine absolutte favoritter, som jeg til enhver tid sværger til. Nedenunder kan i læse om de favoritter, som jeg helst ikke vil være foruden.

The Body Shop Instaglow CC Cream Bright Glow
Den perfekte base under foundation, som giver min hud en virkelig flot glød.

Chanel Vitalumiere Aqua Foundation
Den foundation, som jeg altid sværger til! Den har en let-medium dækkeevne, og sætter sig så naturligt på huden – og man kan stadig se mine fregner selvom jeg har den på, så det er et plus!

Max Factor Puff Blush “Lovely Pink”
Jeg e-l-s-k-e-r blushes i alle farver, nuancer og formularer. Nu når det er forår elsker jeg at bruge de peachy-pink nuancer, og denne fra Max Factor er en evig favorit.

Collection 1000 Concealer
Da jeg var i London købte jeg et lille lager med hjem af denne fantastiske concealer. Jeg mener jeg gav omkring 40 kroner for den, og den er FANTASTISK. Den dækker alt, men uden at det ser unaturligt ud. Jeg har læst et sted, at der bliver solgt en af disse concealers hvert 8. sekund, og det forstår jeg godt!

Rimmel Brow This Way
Jeg bliver simpelthen aldrig tilfreds med mine øjenbryn, og det er jeg ved at affinde mig med, men denne brynpudder- og wax fra Rimmel er faktisk rigtig god, og får mine bryn til at se meget naturlige ud.

Too Faced Eyeshadow Palette “Neutral”
Jeg er helt klart mest til de neutrale jordfarver når det kommer til øjenskygger (boooring, i know!) og denne palette fra Too Faced er nok den af mine paletter jeg rækker ud efter flest gange. Den indeholder de mest fantastiske farver, som alle passer sammen – og så går den både til dag- og aftenlooks.

MAC “Soft & Gentle” Highlighter
Jeg elsker highlightere! Det får bare en til at se mere sund og frisk ud, hvis man lige har lidt highlighter over kindbenet og på næseryggen. Jeg har efterhånden en del forskellige, men Soft & Gentle fra MAC er en evig klassiker : )

Benefit “Hoola” Bronzer
Man kan vel ikke sige bronzer uden at sige hoola? Benefits ikoniske bronzer er en af de mest hypede i blogland, og det forstår man godt. Den er fantastisk, og jeg vil vove at påstå at den er pæn til ALLE. Derudover er den også super flot at bruge som øjenskygge, så den har flere forskellige funktioner!

MAC “Painterly” Paint Pot
Jeg bruger ALDRIG øjenskygge uden at have en primer under. Mine favoritter er fra MAC og Urban Decay, og Painterly fra MAC er min evige favorit – skal have anskaffet mig en ny, for kan kun liiige akkurat skrabe lidt produkt op under neglen om morgenen, som jeg derefter påfører på øjenlåget ; )

Urban Decay “All Nighter” Setting Spray
En setting spray sætter prikken over i’et når jeg har lagt min makeup, og denne fra Urban Decay holder på makeuppen hele dagen + aftenen.

 

NEW BEAUTY GOODIES

15782594_10209392187775708_1904348158_n
Palette: TROMBORG her/ Creme til håret: WINDLE & MOODIE her

Ovenover ser i 2 nye beauty-ting, som jeg har kastet mine penge efter for nylig. Paletten fra Tromborg (som vist er lipglosses, men jeg bruger dem som øjenskygger) i farven “Lightning” er købt for et gavekort jeg fik i julegave. Den indeholder de mest perfekte gyldne farver, som jeg er sikker på jeg vil bruge flittigt. Efter at have set denne video af smukke Cecilie, investerede jeg i dag- og natcremen fra Windle & Moodie, som er en creme til håret. Den giver håret en del volumen, og så dufter den af Chloé’s “Love Story”, og det er jo ikke så ringe!

THE BODY SHOP // INSTAGLOW CC CREAM

opdateret-for-nylig12
The Body Shop Instaglow CC Cream

Jeg havde længe overvejet at købe denne fine CC Cream fra The Body Shop, og købte den så endelig for en måneds tid siden. Jeg bruger den efter min almindelige dagcreme inden makeup, og den giver huden den flotteste og mest glødende finish. Den skulle eftersigende minimere forekomsten af porer, og min hud har faktisk ikke været så flot som den er nu, i meget lang tid. Den har oven i købet SPF20, som jo kun gør min begejstring bedre – vi skal huske at passe på vores hud!

GOLDEN TOUCH

skaermbillede-2016-12-05-kl-10-37-49

Som den store neglelak-aholic som jeg er, elsker jeg at bære sæsonens farver på mine negle. Om foråret er det pastelfarver, om sommeren de mere bright af slagsen, om efteråret de mørke, og om vinteren de røde, bordeaux og glitrende farver. På dette tidspunkt sidste år skrev jeg et indlæg med min begejstring for de gyldne, og i år har jeg fundet den perfekte – nemlig Essie’s “Leggy Legend”, som var en af mine fødselsdagsgaver fra mine søskende. Den har den helt perfekte guld/bronze-agtige farve, og er PERFEKT til december måned!

ACNE TREATMENT // MARIO BADESCU

skaermbillede-2016-11-03-kl-16-31-04
Mario Badescu “Drying Lotion” her/ Mario Badescu “Buffering Lotion” her

Jeg har lidt af urenheder i ansigtet i nogle år. Det er ikke typisk akne eller “almindelige” bumser, men urenheder der ligger under huden – særligt i panden og i t-zonen. Urenhederne kommer for det meste i stressede perioder eller når jeg er nervøs, f.eks. i forbindelse med eksaminer eller andre former for deadlines. Jeg har prøvet at komme af med dem på mange forskellige måder – har investeret i den ene creme og scrub efter den anden samt købt en af de der fancy elektriske ansigtsbørster. Og det hjælper da lidt, men altså ikke nok for mig. Det er noget der går mig meget på, da jeg trods alt ikke er 15 år mere – jeg bliver 22 lige om lidt, og der er derfor ikke særlig mange på min alder der lider af uren hud mere (derfor føler jeg også, at der bliver kigget ekstra meget på min.)

Nogen gange kan jeg få helt dårlig samvittighed over, at jeg er så ked af min hud, når den slet ikke er så angrebet som så mange andres. Men det gør altså noget dårligt for mit humør, og derfor har jeg læst en masse på nettet om, hvad jeg kan gøre.
Her faldt jeg over Mario Badescu, som faktisk er det brand Kylie Jenner sværger til. Det amerikanske hudplejemærke og specielt disse to cremer ovenover, skulle være geniale mod urenheder og akne. De skal begge påføres inden man går i seng om aftenen, og skulle eftersigende udrette mirakler natten over. Godt der ikke er så længe til min fødselsdag og til jul!