FABULOUS FOUR

fab4
Støvler: ZARA/ Strik: MANGO/ Taske: ASOS/ Nederdel: ZARA

Ternede nederdele, vamsede striktrøjer, en blomstret taske og et par nye overknee støvler drømmer jeg om denne uge. Jeg er især vild med striktrøjen fra Mango, som ligner den meget populære strik fra Ganni – men hvis man (som jeg) ikke lige har 3000 kroner til at smide efter en striktrøje, synes jeg, at den fra Mango er et så fint alternativ!

I WANT // FENDI BAGUETTE BAG

fendi

Jeg har de sidste par måneder gået og drømt om en af de smukke og specielle baguette tasker fra Fendi. Den lille skuldertaske, som blev meget kendt i Sex and the City, kan virkelig noget ekstra, som ikke særlig mange små tasker kan. Jeg er ret vild med de 6 ovenstående modeller, især den gule og den lyserøde i samme model.

TERNEDE OVERGANGSFRAKKER

checked1
1. MANGO/2. MANGO/ 3. MANGO/ 4. H&M

Tern er ikke til at komme udenom i modebilledet lige nu, og det fine mønster er ideelt at bære ind i efteråret, både på overtøj, nederdele, bukser – og jeg kunne blive ved! Jeg har faktisk været på udkig efter en ternet frakke i et par måneder efterhånden, efter jeg af en eller anden underlig årsag ikke slog til da H&M havde den flotteste en af slagsen sidste år. Jeg er pjattet med alle 4 ovenfor, og så kan man jo håbe, at man bliver lige så pæn som Pernille Teisbæk når man tager den på ; )

FABULOUS FOUR

fab4
1. SUNDAY RILEY/ 2. MC DAVIDIAN/ 3. ZARA/ 4. GINA TRICOT

Jeg er startet på studie igen, og det er gået udover bloggen, som ikke er blevet opdateret så ofte som jeg gerne ville. Jeg er dog heller ikke meget for at lave indlæg “bare” for at gøre det, og kan godt lide, at der er en form for mening bag : ) Selvom det kniber med inspirationen for tiden, gør det ikke min materielle ønskeseddel mindre, og dermed får i mine ugentlige fire ønsker, hvor der både er lidt til ansigtet, håret, kroppen og fødderne.

FABULOUS FOUR

fab4
1. PICO/ 2. REFLECTIONS COPENHAGEN/ 3. CUSTOMMADE/ 4. LOVECHILD 1979

I denne uge drømmer jeg om lyserøde og lilla sager – både til hjemmet, håret og kroppen. Elastikkerne fra Pico er så fine, og minder lidt om de smukke (og desværre meget dyre) accessories til håret fra MC Davidian. Skålen fra Reflections Copenhagen ville peppe enhver middag op, nederdelen fra Lovechild i det smukkeste blomsterprint vil være perfekt til efteråret med enten en lilla, orange eller rød (alle farver vil nok fungere ganske udemærket) striktrøje over, og kjolen fra Custommade er bare så fin og feminin, og i den p-æ-n-e-s-t-e farve.

ZARA VS. MANOLO BLAHNIK

zaramanolo
Zara: her/ Manolo Blahnik: her

Lige siden Carrie gav Big sit I do, har jeg (og nok mange andre kvinder verden over) drømt om de smukke blå Hangisi pumps fra Manolo Blahnik, med det glitrende detaljespænde ovenpå. Netop det par findes i alverdens farver, og udover de blå, er jeg blevet lidt forelsket i den pink version af Carrie-skoen. Det er dog de færreste der har råd til at smide 6000+ efter et par stiletter, så derfor har jeg fundet et lignende par fra Zara som netop er kommet online, og som er et ganske fint alternativ til Sex And The City-versionen.

ACCESSORIES // IPHONE COVERS

iphomecovers1
1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER, 7. HER, 8. HER

Min iPhone trænger gevaldigt til et nyt cover, og det skal helst være et lidt finurligt et af slagsen, gerne med en masse farver, glimmer, print etc. Jeg har fundet 8 fine bud, som alle er fra &Copenhagen, og som koster mellem 129-169 kroner. Jeg er ekstra vild med nummer 5, 7 og 8 og overvejer, om et af dem snart skal pynte på min telefon.