GLITTER EYES FOR NEW YEARS

glittereye

I anledning af, at nytårsaften er i overmorgen (!), leder jeg efter inspiration til nytårsmakeuppen. Jeg tænker, at min aften skal være fyldt med glimmer, og derfor har jeg besluttet mig for at købe en af ovenstående pigmenter fra NYX, som vist ligger til en pris på blot 55 kroner i Matas. Jeg tror, at det ender med den lilla eller sølv version, men det må tiden vise ; )

INSPIRING INSTA WOMEN

instagirls1

Jeg elsker Instagram og tjekker det flere gange dagligt for inspiration. Jeg følger en god blanding af mode- og beautyfolk, måske primært dem indenfor magasin og blogverdenen : ) De 6 ovenover er nogle af dem, jeg finder virkelig inspirerende for tiden – de er så dygtige på hver deres måde, og tager de smukkeste billeder!

LIKE THE FRENCH LADIES // STRAW BAGS

janebirkingstrawbag

En af de ultimative franske accessories må uden tvivl være stråtasken – i alle former og nuancer. Alle de franske kvinder hernede render rundt med en stråtaske om armen a la Jane Birkin, som kan indeholde alt fra friske urter og grøntsager til simple hverdagsting. Jeg vil prøve at lede efter en fin en af slagsen på nogle af markederne hernede – spørgsmålet er bare, om det skal være i en farvet version eller i den klassiske version.

FAVORITE INSTAGIRLS

josephinebredsted
Billeder lånt fra Josephines Instagram @josephinebredsted

Jeg elsker Josephines instagram, som jeg tjekker flere gange om dagen. Hun er virkelig inspirerende, og så bugner hendes profil med flotte farver, planter og en masse misundelsesværdige items (tjek liiiige den Gucci-taske….)

karolinedall
Billeder lånt fra Karolines Instagram @karodall

En profil jeg også gerne tjekker et par gange om dagen, er smukke Karoline Dall’s. Hun har den fedeste stil, og formår at kombinere alverdens farver, materialer og print med hinanden (uden at det ser skørt ud!) Derudover har hun en misundelsesværdig samling af lækre items – heriblandt kortholderen fra Gucci samt de lyserøde og pastellilla shirts.

heleneskytte
Billeder lånt fra Helenes Instagram @heleneskytte

Helene Skytte har jeg fulgt i et par år nu, og hun er ligesom de andre piger v-i-r-k-e-l-i-g inspirerende. Hun har den flotteste garderobe, som består af en masse Ganni items (of course) sko fra Rochas og Miu Miu, tasker fra Chanel, Proenza Schouler og Loewe samt det mest inspirerende hjem med en masse farverige items.

sidselalling
Billeder lånt fra Sidsels Instagram @fashionpolish

Sidsel er en af mine yndlingsbloggere, som jeg har fulgt i mange år. Til trods for, at vi ikke har den samme stil, så inspirerer hun mig gang på gang med sit store smil, sine outfits og fine detaljebilleder. Jeg kan godt lide den måde hun sætter sine outfits sammen på – gerne enkle items sat sammen med opsigtsvækkende accessories som sko, tasker eller iPhonecover ; )

emilyweiss
Billeder lånt fra Emilys Instagram @emilywweiss

Jeg har lidt af et girlcrush på kvinden bag beautybrandet, Glossier. Emily ser bare altid helt perfekt ud når det kommer til hud, hår, outfits etc. – og selvom hendes stil for det meste er holdt i det enkle, så er den bestemt ikke kedelig.

CHRISTMAS WISHLIST BY KATRINE BJERREGAARD

skaermbillede-2016-12-08-kl-22-53-06
1. BIANCO / 2. HVISK / 3. NELLY / 4. BODUM / 5. PANDORA / 6. BILLETTER TIL ANDERS MATTHESEN “SHHH” / 7. HVISK / 8. MAGASIN / 9. J.K ROWLING “FANTASTIC BEASTS AND WHERE TO FIND THEM”
skaermbillede-2016-12-08-kl-23-51-38
1. Jeg kan IKKE gå i høje støvler når vinteren for alvor rammer landet og isen dermed gør det farligt at gå ned til busstoppestedet. Disse slip-ons er så fine, og ser samtidig pæne ud til strømpebukser (hvilket er et must når jeg nægter at gå i bukser og det samtidig er minusgrader udenfor)

2. Jeg elsker, elsker, elsker guldsmykker, og mangler virkelig et par fine øreringe jeg kan bære til både hverdag og fest. Mine outfits er for det meste meget farverige, og disse øreringe vil derfor passe perfekt til alt i min garderobe.

3. Jeg fandt faktisk denne flotte velour trøje på din blog engang, og syntes at den var så fin. Farven er fantastisk til både efterår og vinter, og synes det er fedt at eksperimentere med forskellige slags materialer – og samtidig se fab ud ; )

4. Bliver simpelthen et dårligt menneske hvis jeg ikke får min kaffe om morgenen – især når det er vinter og bælgravende mørkt udenfor! Min termokop er derfor blevet brugt flittigt, men er nu så slidt, at jeg ikke selv kan åbne den (den har altså været årsag til nogle akavede situationer, kan jeg sige) Derfor ønsker jeg mig denne kop fra Bodum, da de holder fuldstændigt tæt, og jeg trygt kan lægge den ned i tasken med både computer og bøger. At den holder min kaffe varm i flere timer er selvfølgelig også et plus!

5. Jeg har været forelsket i denne ring fra Pandora i virkelig lang tid efterhånden. Som nævnt elsker jeg guldsmykker, og denne med den rødlige sten er bare så smuk, så smuk.

6. Nu er det jo sådan, at jeg er en ualmindelig sjov person – og Anders Matthesen er min absolutte yndlings komiker. Han lyder klog samtidig med at han er sarkastisk, og jeg tisser i bukserne af grin hvér gang jeg ser et af hans shows, han skuffer aldrig!

7. Næææ endnu et guldsmykke! Jeg har virkelig fået øjnene op for mærket Hvisk, som laver de fineste smykker til overkommelige priser. Denne ring vil sidde så fint på min ringfinger!

8. Jeg føler mig altid lidt flottere når jeg har pænt undertøj på. Jeg synes, at bh’er i denne stil er så pæne og virkelig rare at have på. Så kan det være lige meget, om man har nattøj udenpå når man selv ved, at man er fab indenunder!

9. Jeg er virkelig stor fan af Harry Potter, og ejer alle bøgerne –  også skolebøgerne. Jeg elsker at læse bøger og ejer over 140 stk. – og pæne bøger er min store svaghed. Derfor ønsker jeg mig også denne skønne bog, da jeg aldrig bliver træt af Harry Potter universet.

CHRISTMAS WISHLIST BY CAROLINE BJERREGAARD

skaermbillede-2016-12-08-kl-11-06-14
1. BILLETTER TIL KLOKKEREN FRA NOTRE DAME / 2. IKEA “OFELIA” PUDE / 3. MBYM/ 4. PER MØLGAARD “GIFTIGE PLANTER” / 5. ROYAL COPENHAGEN / 6. JULIE SANDLAU / 7. HANYA YANAGIHAHA “ET LILLE LIV” / 8. MOROCCANOIL  skaermbillede-2016-12-08-kl-12-09-06

1. Udover at jeg er en kæmpe Disney fan, elsker jeg også musicals. Jeg har været i teatret helt nøjagtigt 5 gange, og hver gang har jeg siddet på kanten af sædet under hele forestillingen. Jeg elsker, at man er så tæt på skuespillet og hele showet, og at Disney bliver opført på teatret er noget jeg ikke kan eller vil gå glip af. Derudover er Klokkeren fra Notre Dame en af de smukkeste historier der findes, med det mest vidunderlige soundtrack”

2. Jeg kan blive så træt af at kigge på en uredt seng, og selvom jeg reder min seng (næsten) hver morgen, så ser det ikke særligt hyggeligt ud. Derfor ønsker jeg mig et sengetæppe og to af disse puder fra IKEA, som kan pynte lidt på det hele! Jeg er vild med, at designet er tredelt, men stadig er helt hvidt, så det ikke bliver et sammensurium af farver, men derimod ser meget roligt og ryddeligt ud. Som min mor altid har sagt: Rod på værelset, giver rod i hovedet!

3. Denne jakke er min ultimative drømmejakke, som jeg har ønsket mig i flere måneder efterhånden. Den har den perfekte farve og længde, og så er der noget Blair Waldorf-agtigt over den, som jeg ikke kan stå for!

4. Jeg er en biologinørd helt ind til benet, og derfor kan jeg engang imellem gabe lidt over den danske naturs “sikkerhed og tryghed”. En dag på arbejdet så jeg denne bog af Per Mølgaard, og blev med det samme fascineret. Hvad har vi egentlig af giftige ting i Danmark, nu når vi hverken har kobraslanger eller skorpioner? Mit biohjerte smelter når jeg får ny viden omkring noget biologisk farligt, om det så er vira eller planter. Jeg håber ikke min familie tænker, at det er for kedeligt et ønske til at give mig den!”

5. Jeg er en kæmpe fan af alt Royal Copenhagen kan finde på, og dette fad har især fanget min opmærksomhed! Jeg ønsker mig det faktisk efter at have set det hos min storesøster, hvor en ellers simpel og hurtig morgenmad kan komme til at se hyggelig og classy ud med sådan et fad på bordet.

6. Disse øreringe har fået mig til at stoppe op så mange gange, at jeg ikke har tal på det. Jeg elsker, at sætte mit hår op og bære nogle flashy øreringe, der dingler når jeg drejer hovedet. Disse øreringe er som skabt til kongelige (og mig, ahem..) og den sarte lyserøde farve er til at dø for. Så hedder de også Aurora, og hvem kan i det hele taget stå for sådan en blanding af skønhed?

7. Jeg har altid været en læsehest, og jeg er så heldig at arbejde i en Bog&Idé, hvilket er det bedste job jeg nogensinde har haft. Denne bog er det helt store hit og flere anmeldere har sagt, at det nok er den bedste bog til dato. Og selvom den er på størrelse med et køleskab, kan jeg slet ikke vente med at komme i gang med den! Bogen handler om fire unge mænd i 20’erne, der prøver at finde sig selv og det liv de gerne vil have, hvilket jeg meget nemt kan relatere til!

8. Jeg har, som resten af de danske damer i landet, kravlet mig igennem utallige hårolier til lidt billige penge, men som desværre ikke har været den mirakelkur, som jeg havde håbet på. Derfor har jeg simpelthen kapituleret, og ønsker mig nu Marroccanoil, så jeg kan få styr på frisuren. Mit humør stiger altid til skyerne når jeg har en god hårdag, og jeg elsker at pleje mit hår så det ser blødt og lækkert ud!

DRESS LIKE GIGI HADID

Skærmbillede 2016-09-29 kl. 15.46.01
Strik: HER/ Skjorte: HER/ Støvler: HER/ Solbriller: HER/ Taske: HER

Selvom Gigi Hadid’s outfit ovenover er virkelig afslappet, er jeg helt pjattet med det. Der er noget “I woke up like this” over det, og hun formår at få en oversize striktrøje til at se fuldstændig fantastisk ud. Jeg drømmer pludselig om lange ben, perfekt hud og lyst hår denne torsdag eftermiddag!

Older posts