GLÆDELIG JUL!

jul
Årets juletræ anno 2017 <3

Jeg tjekker bare ind for at ønske jer allesammen en rigtig GLÆDELIG JUL! Jeg havde den bedste og hyggeligste aften i går, hvor vi sad 15 mand omkring det smukkeste julebord, som min mor traditionen tro havde pyntet <3  Jeg er stadig helt høj af spænding, kærlighed og hygge. I dag er det den 25., og den står (traditionen tro) bare på julefilm i fjerneren, pluk-and og kigning på alle julegaverne! Apropos gaver tænker jeg, at de får deres eget indlæg – jeg elsker nemlig selv at se indlæg som dem ; ) Årets juletræ er 3,5 meter højt og er fyldt med julepynt i alle aldre og farver, og vi skulle som sædvanlig stå på det øverste trin på stien for at kunne pynte den øverste del – helt perfekt <3  Jeg vil lægge computeren fra mig og se endnu en julefilm med min familie – jeg håber, at i har den skønneste 1. juledag!

DE FØRSTE TO UGER HOS 9PR

9pr

I skrivende stund sidder jeg og slapper af i sofaen med en hyldeblomst/danskvand og det nye Costume indenfor rækkevidde og nyder, at weekenden er lige rundt om hjørnet. Som nævnt tidligere er jeg jo begyndt som praktikant hos 9PR, og har nu været der i 2 uger. Jeg bruger det meste af dagen på bureauet, hvor jeg er fra 9-17 (hallooo voksenliv ; )) og er bare så udkørt når jeg kommer hjem, så derfor bliver bloggen nedprioriteret lidt for tiden. Jeg er dog rigtig glad for at være der, og kan mærke, at jeg så småt er begyndt at falde til – og de ting som gav mig koldsved for 2 uger siden, falder mig heldigvis mere naturligt nu! Pigerne på bureauet er alle super søde, og det er virkelig inspirerende at være omgivet af dygtige mennesker, der alle brænder for deres arbejde i mode- og skønhedsbranchen. I anledningen af min praktikstart købte jeg (selvfølgelig) den mest lyserøde og glitrende notesbog jeg kunne finde, som fuldender min skrivebordsplads så fint!

PRAKTIK HOS 9PR

praktik9pr

Der er noget jeg helt har glemt at sige, som sker meget snart og som jeg har glædet mig til siden midten af maj – jeg starter nemlig i praktik hos PR-bureauet, 9PR, på næste mandag! I forbindelse med mit studie på KEA skal man nemlig i 10-ugers praktik, og det starter altså lige om lidt – og jeg kan næsten ikke vente! Jeg skal arbejde som modeassistent og assistere deres Brand Advisor. Det bliver en udfordring, at skulle vænne mig til at arbejde fra 9-17 når jeg har været vant til korte skoledage, men mon ikke det bliver det værd ; )

COFFEE TIME

cozy
Trøje: H&M/ Nederdel: SECONDHAND

Kaffe smager bedst når det bliver drukket i pæne kopper, ikke? Disse to super fine kopper og underkopper fandt jeg i genbrugen i går til 30 kroner i alt, så billigt. De har den helt perfekte størrelse og er bare så hyggelige at kigge på!

SØNDAG // TIDLIG JULEFROKOST, JULEFILM OG MAGASINLÆSNING

soendaag
Alle billeder er fundet på Pinterest

I dag holder jeg søndag med stort S, og den står på rigtig søndagshygge i mit lille hjem – så meget, at jeg tidligere i dag inviterede min kæreste på julefrokost i stuen, hvor jeg havde tilberedt fiskefilet, karrysild, laks, varm leverpostej etc. – jeg er et vaskeægte julemenneske, og glæder mig allerede sådan til jul (selvom jeg muligvis er ene om det ; ) ). I skrivende stund sidder jeg i sofaen med en skål fyldt med jordbær og vindruer, magasiner, kaffe i min yndlingskop og en varm striktrøje på kroppen, og skal til at se en af mine absolutte yndlingsfilm, “Home Alone” – selvfølgelig 2’eren, for den er nemlig bedst! God søndag!

FIRE TING AT LAVE PÅ EN FRIDAG

dayoff

Noget af det bedste jeg ved er en fridag (eller to ; ) ) midt på ugen, og dette er tilfældet for mig i dag, hvor jeg har fri fra mit studie. Det betyder, at dagen i dag skal gå med lidt lektielæsning, men derudover skal den stå på et par andre hyggelige ting, som næsten altid er noget jeg laver når jeg har fri, blandt andet:

  • Jeg skal se et afsnit eller to (eller 3) af min all time yndlingsserie med de 4 bedste piger.
  • Jeg skal iføre mig mit blødeste sæt tøj og sætte håret op i en rodet knold (skal man egentlig børste tænder på en fridag?
  • Jeg skal drikke en masse kaffe og måske et par kopper varm kakao – jeg er måske en af de eneste, men jeg ELSKER at efteråret er på vej, og fejrer det med varme drikke og endda lidt julemusik i højtalerne ; )
  • Og til sidst noget af det aller vigtigste – magasinlæsning, og gerne de bedste af slagsen, ELLE, Vogue Paris, Eurowoman, Costume og jeg kunne blive ved…
  • Andre små, hyggelige ting jeg ofte gør på fridage er at gå en tur ned i de lokale genbrugsbutikker, at lægge en flot neglelak (denne gang en flot bærfarvet en af slagsen), lave videre på DIY-projekter og bruge tid på at lave en god frokost. Det er de små ting der gør den store forskel : )

POSTCARD FROM FRANCE

postcard

Hermed første postkort fra skønne Sydfrankrig. Temperaturen hernede siger 30+ grader hver dag, og dagene går derfor med en masse afslapning, pool-badning, en (del) indtagen af Mars-is og en masse sol. Her er der et par stemningsbilleder fra de første 5 dage, som blandt andet har budt på markedsdage, kanotur og hygge. Farverne hernede er så smukke, og alle baggrunde er meget Instagrammable, som gør det noget nemmere at tage flotte billeder ; )

SUMMER TREAT

summer

Jeg holder ferie med stort F, og de sidste to ugers tid har budt på ren afslapning, en masse selvplukkede jordbær fra mine forældres have (der er vitterligt ikke noget bedre end danske jordbær!) og en drink eller to sammen med min kæreste. Ovenover ser i desuden min morgenmad disse feriedage, som ofte er et (eller 2) blødkogte æg, en skive ristet rugbrød og lidt frugt on the side – og kaffe, selvfølelig!

BEING BUSY

skaermbillede-2017-06-02-kl-21-04-24
Frakke: 2NDDAY/ Bukser: 5UNITS/ Støvler: ZARA/ Taske: TRUSS NYC

Jeg er meget fraværende på bloggen for tiden, og det er der en god grund til. Jeg sidder og er i fuld gang med min afsluttende eksamen på mit første år på KEA. For at være ærlig, så har det været en virkelig træls og sårbar tid, som har budt på mange frustrationer og tudeture – min kæreste må tro, at jeg er skør ; ) Forleden kom jeg dog lidt ud af lejligheden, for at kigge lidt i butikker. Her var jeg iført min pastel-lilla frakke fra 2ndday, som jeg simpelthen er så glad for – den bliver også en sikker vinder til efteråret!

Older posts